Igangværende forsøg i sæsonen 2010
28.05 2010
For at kunne modtage tilskud fra Kartoffelafgiftsfonden skal man offentliggøre hvilke forsøg der er opnået tilskud til.
Her er en liste over igangværende forsøg ved KMC, som har opnået tilskud fra Kartoffelafgiftsfonden i 2010.

Melsortsforsøg

Dette forsøg er en del af en større forsøgsserie. Forsøget omhandler afprøvning af sorter, udbytteforhold, tidlighed, skimmelresistens/modtagelighed og kvalitetsegenskaber.
KMC har ansvaret for et 3 afprøvningssteder. De 2 andre forsøgssteder er placeret på statens forsøgstation i St. Jyndevad og hos Landbo Nord. Forsøgsplot, statestik mm udføres af AgroTech og forsøget forventes offentliggjort i Oversigten over landsforsøgene 2009.
Forsøgsserien er et samarbejde mellem Århus Universitet - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Forsøgsvirksomheden Ytteborg, Agrotech, AKV-Langholt og KMC.
Styregruppen evaluerer forsøgene hvert år i Januar.
Til dette forsøg laves der også en usprøjtet del hvor de forskellige sorter i sortsforsøget testes for deres resistens mod skimmel.
Hele forsøgsserien er finansieret af Kartoffelafgiftsfonden (KAF).



Gødskning-sprøjteforsøg

Forsøget er udtænkt som følge af de sidste års praktiske erfaringer rundt fra danske kartoffelmarker.
Hvorfor begynder vi f.eks. at se store problemer med bladplet og bladlus i stivelseskartofler. Kan dette skyldes at vi lovgivningsmæssigt har skullet gøde vore kartofler med 10-20 % under det økonomisk optimale. Bliver en specialafgrøde som kartofler mere ”afkræftet” af denne undergødskning end en kornmark gør. Skal man ved et lavere N-niveau anvende en højere indsats på kemisiden for at opretholde det gode udbytte? Forsøget indeholdes også et led med husdyrgødning, som ligner virkeligheden fra mange landbrug i dag.
Forsøget vil i 2010 både blive lavet ved Ytteborg og ved DJF -Jyndvad. Ved Ytteborg vil vi desuden...
Al databehandling foretages af Agrotech og forsøget forventes offentliggjort i Oversigten over landsforsøgene 2010.
Hele forsøgsserien er finansieret af Kartoffelafgiftsfonden (KAF).



Placeringsforsøg til stivelseskartofler

Dette er et forsøg som ligger lidt i forlængelse af forsøgene fra Landscentret med kvælstofoptimum ved stigende mængder kvælstof til stivelseskartofler.
I praksis er der ikke ret mange landmænd der placerer al kvælstoffet i handelsgødning, da de ofte har lidt husdyrgødning der også skal tildeles kartoflerne.Derfor vil vi i dette forsøg prøve at tildele en del af kvælstoffet som husdyrgødning, og sammenligne det med forskellige måder at tildele hele mængden som ren handelsgødning (placeret/bredspredt).
Al databehandling foretages af Agrotech og forsøget forventes offentliggjort i Oversigten over landsforsøgene 2010.
Hele forsøgsserien er finansieret af Kartoffelafgiftsfonden (KAF).



Aquaflex

Vi har igen i år opnået tilskud til et forsøg med Aquaflex.
Sidste års forsøg blev der vandet med 2 forskellige vandingsmaskiner i hvert sit vandspor i to forskellige sorter. Vandingsmaskinerne kørte med forskellig hastighed som derved resulterede i to forskellige vandingsmængder pr. gang, men med samme interval som ellers.
Forsøget har vist lidt forskellige resultater og derfor er der behov for at få endnu et års resultater inden der konkluderes mere. Resultatet er meget afhængig af sæsonforløbet, og flere års resultater kan være nødvendige. Resultaterne forventes offentliggjort på Kartoffelafgiftsfondens hjemmeside i løber af februar 2011.
Hele forsøgsserien er finansieret af Kartoffelafgiftsfonden (KAF).






03.02.12
Vejledning om stivelsestillæg
>> læs mere06.01.12
Husk frist for læggekartofler
>> læs mere14.12.11
Bestillingssedler til sæsonen 2013
>> læs mere09.12.11
Sortsskema
>> læs mere


