Betydelige angreb af skimmel

30.06 2011

Vi har de sidste dage set flere marker med betydelige angreb af kartoffelskimmel. Angrebene begrænser sig ikke kun til små pletter eller enkelte planter, men absolut alvorligt store pletter og i flere tilfælde er smitten spredt ud over et betydeligt areal.

 

Nogle af stederne kan vi se en sammenhæng mellem sædskifte og angreb. Anstrengte sædskifter giver mere skimmel.

 

Vi anbefaler, at man anvender Ridomil hvis man har marker med så alvorlige angreb. Vi anbefaler også, at man følger op på Ridomil-sprøjtningen 4-6 dage efter med f.eks. 1,5 kg Dithane/Tridex + 0,1 Ranam eller 0,4 Revus.


Kan man ikke finde angreb, anbefaler vi ikke at man anvender sin Ridomil endnu.