Klargøring af egne læggekartofler
18.03 2008
Mange andelshavere laver i dag deres egne læggekartofler. Gode sunde læggekartofler er en forudsætning for en god avl til efteråret, og derfor skal egne læggekartofler håndteres korrekt her kort tid før lægningen.
Har kartoflerne været opbevaret i kule, og der ikke har været kigget til dem for nyligt, bør man hurtigst muligt aflægge kulerne et besøg. Kig specielt efter i toppen af kulen for at vurdere, om der er sket en væsentlig spiring. Spiring kan også forekomme i husopbevarede kartofler, og det skal vurderes, om spiringen er så kraftig, at det er nødvendigt med en afspiring.
Afspiring er omgærdet af mange myter, og det kan også være problematisk, men generelt set behøver en enkelt afspiring ikke at være af det onde. Det kræver blot, at kartoflerne får lov at tørre og falde til ro, inden de skal lægges. Det vil sige, at man ikke skal afspire dagen før lægning. Afspiringen skal ske 10 – 14 dage før forventet lægning, og kartoflerne skal have lov til at tørre godt igen. Det er meget vigtigt at kartoflerne bliver tørre igen da der ellers er større risiko for problemer.
Er spiringen kun sporadisk (2 mm til 2–4 cm) bør man ikke afspire. men lægge kartoflerne som de er.
Forvarmning af kølerumsopbevarede kartofler er ofte påkrævet specielt i spiretræge sorter, hvorimod de spirevillige sorter sagtens selv kan klare det, blot kølet slukkes, og man lader temperaturen stige. Husk, at når temperaturen stiger, dannes der kondens på kartoflerne, og der bør derfor jævnligt luftes omkring kartoflerne, så denne fugt fjernes.




03.02.12
Vejledning om stivelsestillæg
>> læs mere06.01.12
Husk frist for læggekartofler
>> læs mere14.12.11
Bestillingssedler til sæsonen 2013
>> læs mere09.12.11
Sortsskema
>> læs mere


