KMCnyt

KMC i samarbejde med Designskolen Kolding

19.04.2017

KMC har i mange år haft tradition for at indgå spændende og utraditionelle samarbejder med forskellige uddannelsesinstitutioner og deres studerende. Det være sig forskningsprojekter, føde-vareteknologistuderende eller andre studerende, som skriver afgangsprojekter hos KMC, virksom-hedsbesøg for elever på Landbrugsskoler, universiteter eller udenlandske studerende, der har valgt at tage noget af deres uddannelse i Danmark. Derudover har KMC deltaget med et projekt i FoodTechChallenge, som var en del af FoodTech messen i Herning, Danmark i november 2016, hvor et hold unge ambitiøse studerende arbejdede med udnyttelse af protein i kartofler og fik en flot placering.

Sammen med 13 andre danske virksomheder har KMC nu sagt ja til at deltage i et utraditionelt samarbejde, nemlig med Designskolen Kolding. Aftalen går ud på, at KMC har leveret en mængde af vores pulp, som Designskolens elever har anvendt til at lave produkter til en udstilling på Milan Design Week, som fandt sted fra den 4. til den 9. april 2017 i Milano.

Eleverne på Designskolen Kolding har haft frie hænder, og arbejdet er mundet ud i en installation med fokus på vores forbrugskultur. Susanne Nors, som netop er færdiguddannet på Designskolen Kolding fortæller ”installationen er en stikpille til vores ”brug-og-smid-væk” mentalitet, hvor der smides massive mængder materialer væk hver eneste dag”. Hun fortsætter ”derfor har vi forsøgt, at iscenesætte bæredygtighed på en ny og legende måde ved at lave kunstværket ’REDO Super Supermarked’, hvor produkterne er lavet af restmaterialer. Vi forsøger at gøre opmærksom på, at genanvendelse og bæredygtighed kan og bør blive en naturlig del af erhvervslivets forretnings-model både fordi, det er trenden lige nu, men også på grund af den ressourceknaphed, verden står overfor, hvis ikke vi agerer på det” slutter hun af.

’REDO Super Supermarked’ Designskolen Koldings bidrag til “Milan Design Week“.

Designskolens bidrag på messen i Milano blev i øvrigt nomineret til den prestigefyldte pris Milan Design Award - et stort cadeux til skolen. Læs mere om Design Award 2017 her: https://www.designskolenkolding.dk/en/news/rubber-stamped-milan

Har man lyst til selv at se udstillingen, kan dette lade sig gøre i forbindelse med Forskningens Døgn fra den 26. til 30. april i Kolding Storcenter – alle dage fra kl. 15 - og igen fra den 29. maj til 5. juni, hvor Designskolen Kolding er vært for en international forskningskonference under Kolding Design Week.

På billedet ses fra venstre Kommunikationschef ved Designskolen Kolding Charlotte Melin, Rektor ved Designskolen Kolding Elsebeth Gerner Nielsen og Kulturminister Mette Boch.

Potato chips lavet af bi-produktet Pulp fra KMCs produktion af kartoffelmel.

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK